Dyrevelfærd
Antallet af store, vildtlevende dyr bag hegn må aldrig blive så stort, at der bliver fødemangel om vinteren og ved for store dyrebestande.
Reglerne i Danmark er helt klare på det punkt, men alligevel har der været en kritik af den ændrede praksis i naturforvaltningen fra navnlig visse miljøer blandt hesteholdere, der ser den nye udvikling i dansk naturbeskyttelse som dyrplageri.
Kritikken blev forstærket efter en dyreværnssag på et af statens områder i Mols Bjerge, hvor tilsynet tilsyneladende havde svigtet.
Den konstruktive del af kritikken har ført til større fokus på dyrevelfærd i nationalparkerne og til en øget bevidsthed om, at dyrebestande, som er begrænset af hegn, er vores ansvar. Man må ikke bare lade stå til, der skal føres løbende tilsyn, og bestandene skal reguleres efter behov. Men grundprincippet om, at der ikke må tilskudsfodres, og at dyrene så vidt muligt skal klare sig selv uden dyrlægehjælp og sygdomsbekæmpelse, står ved magt.
Med mulighed for at dispensere fra dyrværnslovgivningen, er der skab mulighed for misrøgt af husdyrene på statens arealer, herunder i nuværende og kommende nationalparker.
Denne ulighed for loven, der falder hårede straffe til en landmand der misrøgter sine dyr, men når en naturdesigner lader husdyrene sulte og undlader tilstrækkeligt tilsyn, er det straffrit.