Skovrejsning
Danmark skal have mere skov.
Skovene leverer mange produkter og serviceydelser, og skovene har til alle tider skulle opfylde mange forskellige mål på en gang.
Siden 1989 er der imidlertid sket et betydeligt skift i formålet med skovrejsningen. Skovrejsningen blev i starten set som et redskab mod overproduktion i landbruget og knaphed på træ. I dag er målene med den fremtidige skovrejsning bl.a. at etablere skove, der kan tilgodese friluftslivet og rekreative muligheder især i nærheden af byerne. Skovrejsningen skal også sikre rent grundvand, forbedre levemulighederne for dyre- og plantelivet, sikre produktionen af træ samt forøge lagringen af kuldioxid (CO2) i skovene.
Flere skove producere mere træ og binder mere CO2.
Træ er verdens mest miljøvenlige råstof. Man siger at træ er en fornyelig ressource, i modsætning til fx metal og olie (og plast som er lavet af olie) som hentes op fra jorden. Træ kan brændes, og man udnytter da energien inde i træet. Det er i princippet ren solenergi.
Træer bruger luftens kuldioxid (CO2) til at vokse. Kuldioxid er en byggeklods i træets celler, og når træer og skove binder luftens CO2 hjælper de til at formindske drivhuseffekten. Også jordbunden i en skov binder meget af luftens CO2.
Hvis træet som materiale bliver brugt til fx at bygge huse eller producere møbler, fortsætter bindingen af CO2 i disse produkter. Hvis produkterne til sidst bliver brændt eller rådner, bliver CO2 sluppet ud i luften igen i samme mængder, som blev bundet dengang træet voksede. Nettoudledningen af CO2 er derfor nul. Derfor siger man at træ er CO2-neutralt. Når skoven plantes til igen, efter træer er blevet fældet, bindes CO2 igen. Derfor er CO2 bundet i et permanent kredsløb i skove, hvor der sker gentilplantning som f.eks. Danmarks skove.
Jo mere skov, jo større binding af CO2.
Den planlagte fordobling af Danmarks skovareal i løbet af det 21. århundrede vil binde omkring 350 millioner tons CO2. Det svarer til 6 gange Danmarks årlige udledning af CO2. Skovrejsningen alene er ikke nok til at Danmark kan overholde sine internationale forpligtelser i klimapolitikken. Men binding af CO2 ved skovrejsning er en vigtig miljøgevinst ved siden af alle de andre gevinster ved de nye skove.
Flere skove giver rigere dyr- og planteliv og giver rigere mulighed for naturoplevelser og friluftsliv.
Danmark var oprindelig et skovland og en stor del af den oprindelige natur er knyttet til skove. De danske skove rummer derfor flere naturværdier end andre naturtyper.
Biologisk mangfoldighed.
Da menneskerne ryddede Danmarks skove fra stenalderen og frem til omkring 1800, forsvandt hovedparten af de naturlige skove og dermed også store dele af den biologiske mangfoldighed.
Tilplantningen af skov i nationalparkerne vil gavne biodiversiteten. Generelt er den biologiske mangfoldighed i skove nemlig større end i designede naturer. Desuden består en stor andel af de nye skove af hjemmehørende løvtræarter, som har en rigere flora og fauna tilknyttet end indførte træarter.
Der går desuden længere tid mellem at afgrøderne høstes. Det giver lang kontinuitet og muligheder for dyr og planter at leve uforstyrret i lange tidsrum.
Ny skovrejsning.
I en ny skov indfinder typiske skovfugle og større pattedyr som f.eks. rådyr sig ofte relativt hurtigt. En typisk skovbundsflora indvandrer derimod langsomt. Der vil dog gå lang tid, før man oplever den helt samme skovflora som i gamle skove. Indvandring af dyr og planter fra omkringliggende ældre skove bliver lettere og hurtigere, hvis de nye skove anlægges i nærheden eller i direkte tilslutning til de gamle skove.
Et vigtigt formål med skovrejsning er at give befolkningen bedre muligheder for friluftsliv i skove, da undersøgelser har vist, at befolkningen sætter stor pris på ture i skov og andre naturområder. Man prioriterer derfor især at plante nye skove nær store byer, hvor flere mennesker får glæde af dem. Skove fjernt fra byerne har dog også vigtige værdier for friluftslivet, nemlig stilhed, mørke om natten og følelsen af isolation. Det er værdier, der sandsynligvis bliver større efterspørgsel efter i fremtiden.