Klimabelastning fra nationalparkerne, en trussel mod klimaet.
Der er en stor og upåagtet klimabelastning som et resultat af hovedkulds ændring af Danmarks natur.
Når man laver en skov om til uberørt skov, taber Danmark indkomst fra skovdrift og forrådnelse af væltede træer, belaster klimaet med udledning af metangas og kuldioxid i en størrelsesorden, der er den dobbelte af den mængde kuldioxid træerne optog under væksten.
Det er vigtigt, at træ ikke får lejlighed til at rådne i skovene, men samles op og bruges som brændsel eller som gavntræ. Hermed undgås en betydelig klimabelastning af drivhusgasser.
Man skal erindre at metangas belaster klimaet ca. 81 gange kraftigere end kuldioxid.
Tab af gavntræ fra skovdrift, belaster klimaet, når træindustrien henter træ fra udlandet, eller gå over til kunstprodukter, som erstatning for træ.
Når man indfører designernatur, der skal vedligeholdes af store drøvtyggere, udleder dyrene store mængder metangas, der belaster klimaet i et uforudsigeligt omfang.
I Nationalpark Mols Bjerge, er store dele af den oprindelig skov fældet, uden genplantning. Hermed gør man en nationalpark til et væsentlig klimabelastende område, under ledelse af naturdesignere, der ikke har forståelse for betydningen af klimaforandringerne.
De offentlige ansatte naturdesignere, argumentere for ændring af naturen, for at undgå en ”katastrofal” reduktion af den biologiske mangfoldighed.
Sandheden, ifølge forskere fra Aarhus Universitet, er dog, at af de ca. 40.000 biologiske objekter i Danmark, er der over en 10 årig periode forsvundet ca. 400 arter. Tilvæksten af arter, i form af invasive arter, opvejer formentlig den tabet artsrigdom.