Urørt skov som klimabelastning
Urørt skov leder tanken hen på den tid hvor der næsten ikke var mennesker i Danmark, altså i stenalderen.
Faktisk er urørt skov en vildtvoksende skov, der primært passer sig selv til fordel for planter, dyr og svampe. At den er urørt betyder ikke, at der ikke er adgang for mennesker, den omgivende befolkning skal bare tilpasses skovens størrelse.
I fortidens urørte skove kunne man opleve væltede træstammer, der ligger helt uforstyrret i skovbunden eller på tværs af stier, så svampe og dyr frit kan søge derhen og nyde godt af det gamle træ.
Den urørte skov udeler næsten dobbelt så meget af klimabelastende gasser, som den optager under træernes vækst.
Urørt skov går imod regeringens klimamål
Hvis øgningen af urørt skov udlægges i produktionsskoven, går det direkte ud over beskæftigelsen i træindustrien og belaster klimaet.
Forøges Danmarks areal af urørt skov med 75.000 hektar kan det gå imod regeringens mål om mere træ i byggeri. Det kan også flytte arbejdspladser ud af landet.
I Danmark bliver der, ifølge Dansk Statistik, årligt fældet 3,7 millioner kubikmeter træ til produktion af hovedsageligt tømmer og biomasse. Det svarer til cirka 20 procent af danmarks årlige forbrug. Resten importeres. Den årlige tilvækst i skovene skønnes til 6,5 millioner kubikmeter, så det er cirka 57 procent tilvæksten der bliver brugt i produktionen af træ.
Der er cirka 625.000 hektar skov i Danmark, hvilket svarer til 14 procent af kongerigets areal, heraf er cirka 80 procent privatejet.
Folketinget vedtog i 1989, at skovarealet skulle fordobles på 75 år, og øges til 25 procent af landets areal, hvilket svarer til cirka en million hektar. Det er dog ikke gået så stærkt de senere år, og skal målet nås inden 2065, skal arealet øges med knap 10.000 hektar årligt.
Kan bide sig selv i halen
Det kan være en god ide med større skovarealer, for der er efterspørgsel på træ, og det kan med fordel være mere nåletræ. Der er øget fokus på klimavenligt byggeri, og her er træ det mest klimavenlige materiale der findes.
Fra politisk side ønsker man at udlægge 75.000 hektar til urørt skov, men selvsamme politikere har sat et klimamål for 2050: at brugen af træ skal øges i byggeriet, fordi det er et klimavenligt og bæredygtigt materiale og binder store mængder CO2.
De danske savværker vil helst producere træ af dansk certificeret træ, for at skåne miljøet for unødvendig klimaaftryk i form af transport af træ fra udlandet.
Skovens folk frygter for deres levebrød.
Skoventreprenører, savværker og lignende erhverv frygter, at politikerne vælger en overvægt af arealer i de danske statsskove, da det jo er deres "egne" skove. Hvis det sker, vil der forsvinde markant andel af den skov, som oprindeligt er plantet som produktionsskov, og i dag bidrager med afgørende mængder træ til den danske træindustri.
- Bekymringen går ikke specifikt på, at arealer udlægges til urørt skov. Fokus bør derimod rettes på at udvælge arealerne "smart," så der opnås den størst mulig effekt i forhold til målsætningen - herunder både biodiversitet, træproduktion og klimahensyn. Man kan frygte den nemme løsning - et markant areal udlagt i de danske statsskove.
Modsætningen er dog, at en stor del af de danske statsskove egner sig godt til produktion af træ til byggeriet i samspil med andre hensyn og vil kunne gøre det mange år ud i fremtiden.
Det vil derfor have en tvivlsom effekt på naturværdien at udvælge disse produktive arealer, mens det samtidig vil have en mærkbar negativ effekt på forsyningssikkerheden af træ til gavn for byggeriet og klimaet. Det vil være ærgerligt, når træ som produktet kan hjælpe Danmark med at reducere klimaaftrykket.
Det er derfor vigtigt, at være i dialog og finde en balanceret løsningsmodel, hvor både stat, kommune og private ejere indgår med bidrag til ønsket om mere urørt skov. Tilgangen af træ som ressource bør ikke mindskes, men tværtimod øges grundet dets gavnlige egenskaber.
Kan koste arbejdspladser.
Hvis det ender med et mindsket udbuddet af træ, kan det have negativ indflydelse på beskæftigelsen i skoven herhjemme. Det vil nemlig ramme alle følgeerhverv såsom savværker, skoventreprenører, planteskoler, rådgivere, varmeværker med flere. Det rammer også byggeriet og den private på pengepungen, fordi prisen på byggematerialer vil stige som følge af større behov for import af træ.
Vi producerer tømmer til byggemarkederne i Danmark med en råvare fra de danske skove, hvilket har sine fordele i forhold til transportafstande og klimaaftrykket kontra import. Det er sådan set ikke noget problem at skaffe certificeret bæredygtigt træ i udlandet, hvor man ved hjælp af certificering er sikker på at der plantes nye skove, ligesom herhjemme. Men det giver ikke mening, at vi skal belaste klimaet med ekstra transport, når vi kan producerer det i Danmark, fortæller han.
De danske statsskove leverer hovedparten af det certificerede træ på det danske marked, der bruges i træindustrien. Der er ønske om at flere private bliver certificeret, så hensyn til natur og miljø kan dokumenteres.
Det er en proces, der skal markant højere op i tempo end hidtil. Indtil da er træindustrien afhængig af at kunne få certificeret træ fra statsskovene eller alternativt købe certificeret træ i udlandet.