Metanudledning
Metan (CH4) er en drivhusgas, der virker kraftigere end CO2
Hvordan påvirker metan klimaet?
Når man taler om drivhusgasser, tænker mange primært på kuldioxid (CO2), men også metan og andre gasarter virker som drivhusgasser. Navnet ’drivhusgasser’ har de fået, fordi de lægger sig som en dyne over jorden oppe i atmosfæren og hjælper med at holde på den varme, som solens stråler sender ned til jorden. Uden drivhusgasserne ville jorden være ca. -19 grader C og ubeboelig for mennesker. Drivhusgas-effekten holder jordens temperatur på et gennemsnit omkring 14 grader C, som gør den beboelig.
Store planteædere udleder metangas.
Store planteæder producerer metan, som er en gas. Det hænger sammen med, at dyrene er drøvtyggere. Metanen kommer fra den mikrobielle nedbrydning, der finder sted i dyrets vom, når mikroorganismer hjælper planteæderen med fordøjelsen af græs og andre plantematerialer, som indgår i dens foder.
Derfor er det faktisk ikke dyret selv, der producerer metan men rettere de mikroorganismer, der lever i dyrets mave-tarmsystem. Disse mikroorganismer hjælper de store dyr med at nedbryde foderet (bl.a. cellulose fra græs og andet grøntfoder) til stoffer, som planteæderen kan optage. Mikroorganismerne producerer metan under denne proces, og det er den metan, som dyret så bøvser eller slipper af med gennem udåndingsluften.
Udledningen af metan fra en stor planteæder ligger på mellem 200 og 650 g metan hver dag. Hvor meget, der præcis er tale om, afhænger af, hvor meget foder dyret spiser, og hvordan foderet er sammensat.
Døde træer udleder CO2 og metangas.
Træ udleder ikke blot CO2.
Det er velkendt, at der udledes betydelige mængder metan i naturen, men den gængse opfattelse har været, at det kun kan ske i sumpe og tilsvarende områder, hvor der ikke er ilt til stede. Russiske forskere påviser imidlertid, at der også sker et udslip af metangas, når dødt træ får lov til at ligge og rådne op i skoven i stedet for at blive udnyttet til eksempelvis energiformål.
Forskerne, forklarer det med, at der i starten sker en nedbrydning af det døde træ ved hjælp af forskellige svampe, men at disse svampe efterfølgende danner grobund for metandannende bakterier. Konklusionen er, at der både udledes kuldioxid (CO2) og metangas (CH4) i forholdet 6:1. Det betyder, at træ der for eksempel har optaget et ton CO2 under vækst og efterfølgende rådner op i skoven, vil afgive 86 procent klimagasser som CO2 og 14 procent som CH4, På vægtbasis er CH4 omkring 25 gange værre som klimagas end CO2, men når der er tale om volumenbasis er det “kun” 9 gange være end CO2.
Metanudledningen på 14 procent svarer altså til 1,26 ton CO2 og dertil skal lægges de 0,86 ton, der bliver udledt som CO2. Det giver 2,12 tons CO2 eller med andre ord:
Træ, der får lov til at rådne op i skoven kan ifølge de russiske forskere afgive dobbelt så meget
klimagas, som det optager under vækst.